12.05.12
Sidste nyt - sejlerlinjen på Strib Idrætsefterskole.
(Skrevet af eleverne Claes & Rasmus)
Følg os hér og på facebook
Hvis du vil følge med i, hvad der sker på sejlerlinjen, kan du kigge med her på hjemmesiden, men vi har også oprettet en facebookgruppe for sejlerlinjen på SIE – tjek den hér:
http://www.facebook.com/SIEsejlads
Slut på vinteren
Vi har nu fået afsluttet en kold, men også dejlig vinter, og er nu klar til en forårssæson fyldt med en masse oplevelser.
Vi har vinteren over arbejdet med duelighedsbevis, og er nu efterhånden ved at være klar til den endelige prøve d. 23. maj, hvor vi forhåbentligt skulle være rimeligt skarpe på søkortsområdet og mand over bord øvelserne.
Onsdag d. 18. april
Tog vi hul på årets første onsdags kapsejlads fra Middelfart sejlklub af. Alle eleverne er ”tændte” på det, og det er skønt at komme i gang med noget kapsejlads mod de forskellige sejlere fra Middelfart og omegn. Vi stiller op med 4 stk. Match Racer DS 37, med 3 af dem fyldt op med drenge, og en enkle pige båd på 6 personer. Det er vildt fedt!
Ind til videre har det været en båd fra SIE der er blevet nummer 1 ud af de 6 startende match- racere. Vi ser også frem til at skulle sejle mod besætninger fra Oure efterskole, der mangler dog stadig en ordentlig aftale om, hvor og hvornår sejladserne skal afholdes.
Linjetur til Juelsminde d. 28-29. april
Vi er netop kommet hjem fra en fantastik tur til Juelsminde, men pga. af det dårlige vejr om søndagen valgte HMI (Hou Maritime Efterskole) i sidste sekund at melde afbud. Men vinden lå til at vi kunne sejle sikkert hjem der. Så vi tog der op for at komme lidt ud fra Lillebælt, og for at få styrket sammenholdet lidt ekstra på sejlerlinjen. På vej hjem var der god stemning på alle Strib Idrætsefterskole’s matchracere, en fin vind på 9-12 m/s lige ind bag fra, så er der ikke en eneste elev på sejler linjen som klager. En fed oplevelse at få en båd på næsten 4000 kg op at plane…
Så kort beskrevet en rigtig fed tur vi har haft trods en hel del blæst!
Lillebælt halvmaraton d. 5. maj
Vi har lige løbet Lillebælt halvmaraton. Det har været et fælles mål for hele sejlinjen at kunne løbe de 21,09 km på under tidsgrænsen på 3 timer. Hver fredag morgen har den stået på løbetur med Jesper Bendix, udover har vi løbet ca. 2 andre gange om ugen for at kunne være klar. Selve halvmaratonet var en kæmpe succes og alle der stillede op gennemførte i gode tider, den hurtigste sejler kom ind i en tid på 1 time og 56 min. Desværre var der nogle der ikke kunne stille til start på grund af skader, men de stod på sidelinjen og heppede. Det var helt utroligt og løbe sammen med 11.000 andre løbere og se alle tilskuerne der stod langs landevejene og i byen. Der var en fantastisk stemning og følesen af at fuldføre sit mål man har haft gennem året er ubeskrivelig.
|