Til startsiden
 

Håndbold linjen - Se Håndboldfilm


Synes du også, at håndbold er det mest fantastiske hér i livet?


Får du lysten til at løbe stærkt, opleve nærkampe, få sved på panden og at udfordre dig selv, når du indtager halgulvet?


Håndboldlinjen på Strib Idrætsefter- skole er en kombination af mange ting:
Teknisk træning
Taktisk træning
Fysisk træning
Spilforståelse
Individuel træning
Team-spirit


Vi vil gerne udvikle den enkelte elevs spillemæssige kompetencer i forhold til det faktum, at håndbold er en holdsport. Dog har vi stor fokus på at give eleverne mulighed for at udvikle sig individuelt.
Vi er et team på 4 håndboldlærere, der brænder for linjen, for spillet og for eleverne.


Vi har alle udover vores læreruddan- nelse spiller- og trænererfaring.
Vi underviser i håndbold på alle niveauer, og vi praktiserer en træning, der passer til den enkelte elev.


Udover træningen deltager vi i DGI, Efterskolernes turnering og Skoleligaen. Turneringsformen foregår ikke i DHF-regi, hvor eleverne spiller kampe hver weekend, men er planlagt som stævner, der løber over skoleåret.
Derudover har vi et samarbejde med KIF Middelfart, hvor eleverne har en god mulighed for at træne mere og spille med et klubhold.