Selvom meget af dagligdagen er skemalagt, vil der også være fritid du skal have
udfyldt.
En stor del af et efterskoleophold er samværet med andre mennesker – man har lyst til at være noget for andre og andre har lyst til at være noget netop
for dig. Det er især i fritiden man har behov for hinanden – det er her venskaberne skabes.
Vi har forskellige rammer for fritiden du kan udfolde dig indenfor;
Vi afholder i løbet af året fællesaftener, som eleverne selv arrangerer. Alle kontaktgrupper skal i samarbejde med deres kontaktlærer arrangere en fællesaften, hvor hele skolen er samlet. Det er kun fantasien, der sætter grænser for aktiviteterne.
Vi laver klubaftener. Du skal være med til at starte en klub, som har din interesse – det er kun fantasien, der sætter grænser! Det kan være alt fra tøse- til vikingeklub…
Vi har en beachvolleybane som er et godt samlingspunkt i den varme del af året
– både for aktive og ikke aktive spillere. Andre foretrækker at spille fodbold.
Man kan også mødes i opholdsrummene til en gang pool, dart eller bordtennis.
Hvis der skal være total afslapning, kan det evt. foregå i sofaerne til en god film.
I spisesalen kan du tage en kop te og spille forskellige spil.
Vi bor ved skov og vand, så der er rigelig mulighed for gode naturoplevelser.
Man kan mødes om bålet til en gang popcorn og en kop varm et eller andet…
Du vil i løbet af året blive tilbudt forskellige aftenaktiviteter.
Du er altid velkommen til at tage initiativ til nye og uafprøvede aktiviteter
– det er dit efterskoleophold!
|