26.04.12
Drenge
SIE – Glamsbjerg fri og efterskole 1-2
Drengene kunne med en sejr blive toer i A mesterrækken, og det var et meget tændt, motiveret og velforberedt SIE mandskab, som hurtigt fik overtaget i kampen. Midtbanen med Kim og Christian i spidsen vandt stor set alle nærkampe og 2 bolde de første tyve min, som også var baggrunden for det mål Mads scorede til 1-0, efter flot frispilning af Phillip Ciano. Drengene fik herefter tilkendt et straffespark begået på Mads, som uheldigvis blev brændt. Glamsbjerg kom på god fight bedre og bedre med i kampen, men Emil og Toft havde godt styr på deres dybe stikninger. Efter pausen glemte SIE drenge de indbyrdes aftaler, og Glamsbjerg kunne udligne til 1-1. Herefter var det en meget lige kamp, hvor begge hold havde flere gode muligheder for at bringe sig foran. Desværre var det Glamsbjerg som var skarpest i afslutningerne, og selvom drengene kæmpede flot videre, og havde to gode muligheder i slutningen af kampen, var det Glamsbjerg som kunne tage sejren med hjem.
11.04.12
Piger
SIE – Hjemly 0-1
Med en sejr kunne SIE pigerne kvalificere sig til playoff- kampene om at komme med til DM. Med hele skolen som tilskuere startede pigerne rigtig godt, og tilspillede sig flere gode chancer, men det sidste touch manglede og pigerne måtte gå til halvleg med 0-0. Banen var meget tung, og der var mange dueller overalt på banen, så det var svært for pigerne at spille deres vanlige flotte angrebsspil. Pigerne pressede Hjemly højt på banen, da vi skulle vinde. Dette medførte desværre en kontra til Hjemly, hvor de fik et straffe tildelt, som de udnyttede. Pigerne kæmpede flot videre, og tilskuernes positive tilråb gjorde, at pigerne pressede sig selv til det yderste på den besværlige bane. Desværre scorede pigerne ikke på de få chancer de producerede i 2 halvleg, og Hjemly kunne tage sejren hjem. En meget tæt, og efter forholdene flot spillet kamp, hvor SIE pigerne på dagen ikke havde marginalerne med sig.
10.04.12
Kamp ude Hjemly - SIE 4-2, DRENGE
En kamp vi havde set meget frem til, da vi har mødt hjemly 2 gange tidligere, og tabt begge gange. Det blev et knebent nederlag, men det positive ved dagens kamp er at vi er kommet tættere og tættere på dem. VI har udviklet os helt vildt siden august.
Vi nåede dog aldrig samme niveau som sidst, vi hang ikke så godt sammen i kæderne, og var ineffektive i begge vores felter. Det skal dog siges at alle arbejdede stenhårdt, bare ikke sammen og som hold som vi normalt gør meget bedre.
Vi kom hurtigt bagud på et mål hvor vores forsvar og Silas ikke så alt for godt ud. Vi kæmpede os dog hurtigt tilbage på et flot mål af Mads. derefter bølgede spillet frem og tilbage hvor vi havde rigtigt mange muligheder på kontraer, men den sidste aflvering manglede præcision. Vi gik til pause med 2-2, på endnu et flot mål af Mads.
2 halvleg blev ikke særlig god fra vores side, og uden hjemly var specielt bedre end os lykkedes det dem at vinde 4-2, men som skrevet før, var det trods alt positivt at stort set allle arbejdede HÅRDT.
Mange gode ting gutter -
28.03.12
DRENGE
Glamsdalen - SIE 1-2
Fantastisk flot præstation af drengene. Sjældent har vi set så meget energi, fight og vilje til sejr. I samtlige minutter løb og kæmpede alle SIE spillerne, så blodet flød. Det var virkelig en sand fornøjelse at kigge på. Der var stor kommunikation, offervilje og mental fokus på de taktiske ting, vi havde snakket om.
Aftalen var, at vi skulle afvente glamsdalen, som er et godt hold, og så slå til i kontraer med hurtige omstillinger. Det var netop sådan en der gjorde, at Boje blev spilllet fri og fik straffe. Det scorede Mads på efterfølgende. Midt i første halvleg udlignede Glamsdalen på den eneste fejl, vort forsvar lavede i den kamp. En bold blev slået ind i feltet langs jorden, og passerede gennem 3-4 SIE spillere inden den nåede bagest i feltet, hvor en spiller fra Glamsdalen stod fri.
Kort efter gjorde Ulrik det til 2-1 på et flot hovedstød efter et perfekt indlæg fra Boje på hjørne.
2. halvleg havde vi fuld kontrol på, vi stod fantastisk godt på banen og var nærmest umulige at spille igennem. Når vi erobrede bolden, blev vi næsten hver gang farlige på kontra, når Boje, Mads og Ulrik kombinerede sig flot til mange store chancer - ærgeligt vi ikke var lidt mere effektive på de mange fine angreb.
Desuden skal spillerne roses for en flot disciplin og opførsel på banen. SÅDAN:-)

PIGER
Glamsdalen - SIE 3-2
Nogle gange kan fodbold være meget uretfærdigt, og resultat kan nogle gange være meget misvisende. Dette var tilfældet for pigernes kamp i dag. Vi led et meget ufortjent nederlag. Glamsdalen havde vel knap nok 3 afslutninger på mål!!!!!!
Pigerne startede rigtig godt og kom frem til en del store chancer, men vi må erkende, at vi i dag var alt for uskarpe foran mål. Midt i halvlegen kom vi bagud 1-0, men Isabellla scorede endnu engang til 3-2. Resten af kampen blev vi ved med at forsøge at score det udlignende mål. Det lykkedes desværre ikke, men pigerne skal have stor ros for deres attitude, for aldrig at give op. Vi ville rigtig gerne, men vi havde ikke det sidste held. Kom igen piger, vi synes I gør det rigtig godt langt hen ad vejen.

Se flere billeder - klik her!
22.03.12
Referat af træningskampe SIE vs. Skamlingsbanke efterskole
Pige
SIE pigerne havde efter sidste ikke så velspillet træningskamp meget at bevise over for dem selv. SIE pigerne lagde fra kampens start et højt pres på gæsterne, hvilket medførte mange lange bolde frem i bane, som SIE forsvaret nemt tog imod. SIE gennemførte det ene velspillet angreb efter det andet, og hele holdet viste god moral og vinderattitude. SIE vandt 5-0, som endda var meget i underkanten på mål af Didde, Galina, Bella og Maja x 2. Godt optakt til den svære pulje kamp mod Glamsdalens idrætsefterskole i næste uge.
Drenge
SIE drengene startede meget nervøst, og havde store problemer med organiseringen over alt på banen. Gæster havde ligeledes struktur problemer, hvilket medførte mange dueller og meget få gennemspillede angreb. SIE kom bagud 0-1 på et ærgerligt, men korrekt dømt straffespark. Målet satte SIE drengene i gang, som begyndte at vinde nærkampene, specielt på midten af banen, og Morten Bøje kunne fortjent udligne til 1-1 efter flot bandespil med Mads H. I pausen blev organiseringen gennemsnakket, og drengene startede anden halvleg rigtig godt. Flot angrebsspil og en solid midtbane gjorde at Mads H kunne bringe drengene på 2-1. Gæsterne havde få chancer, og fik desværre en gave, da de blev tildelt kampens andet straffe. Silas, som stod en flot kamp, sprællede forgæves i målet, da gæsterne udlignede til 2-2. Herefter satsede vi med en 3-4-3 opstilling, hvor Emil blev rykket fra forsvaret og frem i angrebet. Emils fravær i forsvaret betød desværre, at gæsterne ufortjent på en kontra kunne bringe sig på 2-3. Herefter satsede SIE drengen endnu mere, og kunne fortjent bringe sig på 3-3 kort før tid på mål af Phillip ”Ciano” efter drømme indlæg af Benjamin på kanten.
 |
07.03.12
SIE’s fodbold piger har spillet træningskampe mod Nordfyns Efterskole. I første kamp spillede vi en 7 mandskamp, hvor pigerne spille en meget rodet kamp pga. banens dårlige beskaffenhed. Pigerne kom uheldigt bagud 1-0, men svarede flot igen ved et energi mål af Galina. Efterfølgende kunne Galina gøre det til 1-2, efter flot forarbejde af Mathilde og Frida. Spillet var meget på Nordfyns banehalvdel, og vi havde flere store chancer til at komme yderligere foran, men desværre manglede den sidste skarphed foran målet. I anden halvleg udlignede Nordfyn til 2-2, da pigerne igen blev straffet på et kontra angreb. Herefter bølgede kampen lidt frem og tilbage, hvor der var gode muligheder i begge ender. SIE pigerne kunne fortjent løfte armene i været, da Didde scorede til 2-3 et par minutter før tid.
Efterfølgende gik 11 mandskampen i gang igen mod Nordfyn, hvor SIE pigerne startede meget uengageret, og kom hurtigt bagud 1-0. Banens dårlige underlag havde stor indflydelse på pigernes pasningsspil, som ikke rigtig kørte, hvilket medførte mange nærkampe på midten af banen, hvor Juliette og Line gik forrest. Som tiden gik spillede pigerne sig mere og mere ind i kampen, og kunne fortjent udligne til 1-1 ved Mathilde, som scorede sit første mål for SIE. Kort efter scorede Freja også sit først mål for SIE, efter en flot dribletur på venstrekanten. Desværre udlignede Nordfyns til 2-2, hvilket medførte et meget offensivt SIE pres, da ingen af pigerne ville tabe. Isabella kunne fortjent score til 2-3 efter godt forarbejde af Didde og Galina. Alt i alt en ok kamp af pigerne, men som samtidig efterlod en del ting at arbejde med.
Futsal stævne
Tirsdag den 24 januar afholdte SIE sin første futsal turnering. Modstanderne fra Middelfart fodbold klub, Hjemly Idrætsefterskole og Broby Efterskole stillede alle med stærke hold, og fodboldlinjen fik mange spændende kampe. SIE stillede med 4 drenge hold og 4 pige hold, som var fordelt ud i ligeledes 4 puljer. Både drengene og pigerne spillede nogle tætte kampe, og alle spillerne leverede en rigtig flot indsats. Der var rigtig god stemning i hallen, og efter hver SIE scoring blev der jublet fra de medlevende SIE tilskuere, derudover lød medrivende musik fra hallens højtalere. Både drengene og pigerne havde i ugerne op til stævnet trænet hårdt og engageret i futsal, og under stævnet filmede vi kampene. Det var efterfølgende fantastisk at se de forsvars taktikker, angrebs åbninger og kombinations aftaler bære frugt i de mange tæt spillede kampe, som i sidste ende gav os de velfortjente 1 pladser i alle puljerne. Stor ros til alle eleverne på fodboldlinjen for deres tilgang til stævnet alle ydede en kæmpe indsats både på og udenfor banen, hvor SIE’s sammenhold og fællesskab blev yderligere styrket
Tiden efter
Fodboldlinjen har efter futsal stævnet arbejdet meget med det fysiske, da banerne har været dækket af sne og frost. Eleverne har blandt andet lavet cirkeltræning, haft spinning og prøvet kræfter med bodypump alt sammen i Middelfart Fitness world. Eleverne har yderligere gennemgået forskellige fysiske tests og genoptræningsprogrammer for at blive klar til de sidste spændende udendørskampe. Eleverne har ligeledes haft lektier for i vinterferien, hvor et styrke og løbeprogram skulle følges. I forhold til de kommende udendørs kampe ligger pigerne på en 2 plads i DM rækken, hvor de pt. skal ud og spille play-off kampe om at komme med til DM. Drengene sluttede på en 2 plads i mesterrækken, hvilket betyder at de er kommet i den bedste mesterrække efter jul, hvor endnu hårdere modstandere venter. |